Menneskelige fejl er årsagen til ca. 90 % af alle trafikulykker. Derfor hjælper vi vores chauffører til at se mere. Vi hjælper dem med at være afslappede og fokuserede. Og vi udstyrer vores lastvogne med systemer og teknologier, der øger sikkerheden markant.
Effektive bremser
Vores elektroniske bremsesystem giver jævn bremsning, kortere bremselængder og bedre stabilitet og vejgreb.
Stabilitetsprogram
Hvis lastvognen er i fare for at skride ud eller rulle rundt, modvirker det elektroniske stabilitetsprogram de tværgående kræfter for at løse problemet.
Udsyn hele vejen rundt
Store glaspartier, kraftige forrudeviskere nydesignede sidespejle og meget mere hjælper dig til at se mere og forblive sikker.
Intelligent teknologi
Den intelligente fartpilot styrer afstanden til det forankørende køretøj, og bakkestartshjælp hjælper dig med at sætte sikkert i gang op ad stigninger.
Sikkerhedssystemer
Med vores tyverisikring kan du aflåse lastvognen og fjernaktivere alarmen, og du bliver advaret om forsøg på sabotage og indbrud med en sirene på 105 dB (A).
Maksimale køreegenskaber
I-Shift er en intelligent gearkasse, der fjerner besværet ved at skifte gear, så du kan koncentrere dig om vejen.
Komfortabelt klima
Vores avancerede elektroniske klimaanlæg overvåger og styrer førerhusklimaet i alle detaljer, så du får den bedst mulige komfort og laver færrest mulige fejl.
Lavt støjniveau
Et aerodynamisk design, lyddæmpere og isolering er bare nogle få af de metoder vi bruger til at minimere støjniveauet – og stressniveauet.
MINDRE RISIKO FOR KVÆSTELSER
Uanset hvor gode vi er til at forebygge ulykker, sker de nogle gange alligevel. Derfor fokuserer vi på at minimere risikoen for kvæstelser. Og vi koncentrerer os om at bygge lastvogne, der yder chaufføren, passagererne og andre trafikanter den bedst mulige beskyttelse.
Energiabsorberende førerhus
Hvis lastvognen ruller rundt eller kommer ud for et frontalsammenstød, overfører vores forstærkede førerhus energien bagud, så der opretholdes vigtig overlevelsesplads i førerhuset.
Trepunktssele
Den komfortable sikkerhedssele er opfundet af Volvo og holder chaufføren på plads, hvis hastigheden pludselig reduceres, eller hvis lastvognen ruller rundt.
Chaufførairbag
Vores avancerede airbagdesign forhindrer, at chaufføren støder mod rattet, instrumentpanelet og forruden i tilfælde af et alvorligt frontalsammenstød.
Frontunderkøringsværn
I tilfælde af et frontalsammenstød med en personbil kan denne deformationszone skubbes 200 mm tilbage for at beskytte kabinen, føreren og passagererne i personbilen.
Intelligent fartpilot med advarselssystem mod frontalkollision
Dette intelligente chaufførstøttesystem bruger en radar til at opretholde en sikker afstand til det forankørende køretøj og advare chaufføren om risiko for kollision.
ESP-vogntogsbremse
Denne funktion bremser automatisk anhængeren og retter lastvognstoget op på glatte veje ned ad bakke. Det mindsker risikoen for saksning betydeligt.